Nye elever

 

Iyengar®Yoga For Nye elever

Hos Satya Yoga bygger vi din viden om yoga op fra bunden, så du får et stærkt fundament til din yoga fremtid. Hos os kan du vælge at følge et Intro-hold i 3 mdr, hvis du aldrig har lavet yoga før, eller gerne vil have opfrisket fundamentet. Du kan også starte på Niv 1/For alle, som er målrettet elever som har lidt kendskab til yoga i forvejen. Helt nye elever er også velkomne på Niv 1/For alle, hvis de kommer regelmæssigt én gang om ugen.

¨A great boon of yoga, even for relative beginners, is the happiness it brings, a state of self-reliant contentment. Happiness is good in itself and a basis for progress.¨
B.K.S. Iyengar; Light On Life

Intro-hold

På vores Intro-hold, som er velegnede til helt nye elever der aldrig har lavet yoga før, lærer du de stående stillinger grundigt at kende. Her bygges styrke op, samtidig med at kroppen vækkes og åbnes. Her introduceres også enkelte siddende stillinger, drej og de omvendtstående, som skulderstand (Salamba Sarvangasana) og Viparita Karani.

På Intro-holdet vil du først og fremmest opleve hvordan Iyengar® Yoga er en sund og sikker form for fysisk træning og gradvist opbygge en stærkere kropslig intelligens og øget vitalitet og velvære. I naturlig forlængelse heraf vækkes sindet, fokus og nærvær øges og en mental klarhed opstår gradvist.

Intro-hold fra mandag d 21 august 2017:
Mandag kl 10-11.30 med Lone
Mandag kl 19-20.30 med Thomas. English
Onsdag kl 8-9.30 med Thomas. English
Fredag kl 10-11.30 med Thomas. English

For alle:
Lørdag kl 10-11.30 med Lone/Thomas

Søndag kl 10-11.30 med Thomas. English

Kvindehold med Lone:
For kvinder i alle aldre
Tirsdag kl 15.30-17

Torsdag kl 16-17.30

Intro-tilbud for nye elever:
Køb   8 klasser på 10 uger for kr 480
Køb   3 klasser på 4 uger for kr 225

Pris for en prøvetime er kr 110

Regelmæssighed og selvdisciplin

Hvis du ønsker at skabe forandring i dit liv, hvilket ofte er baggrunden for at starte til yoga, så kræver det en indsats fra din egen side. Vi anbefaler at du kommer regelmæssigt, en gang om ugen, så vidt overhovedet muligt. Hvis du er forhindret på dit eget hold, så er du velkommen på de andre hold, så du ikke taber tråden. Effekten af en regelmæssig praksis af Iyengar® Yoga kan række dybt ind i dit liv på måder det kan være svært at forestille sig på forhånd.

Selvpraksis

Hvis du ønsker at lave yoga derhjemme, så hjælper vi dig gerne igang. Vi udleverer enkle programmer, så du kan starte med at opbygge din selvpraksis i dit eget tempo og alt efter hvor meget tid og overskud du har. For nogle kommer det naturligt, for andre kræver det en lidt større indsats og beslutsomhed.