find hjem

Find hjem

Find Hjem

Nyt forløb starter mandag d 13 januar, 2020. Tilmeld dig her

Dette er et forløb til dig som gerne vil være mere tilstede i livet, opbygge rummelighed og accept for det som nu engang er.

Ifølge Yogafilosofien så skyldes stort set al vores lidelse at vi har mistet kontakten til vores eget indre, til den dybe kerne af ro og ren væren som ligger i os til enhver tid.

Der kan være mange forskellige årsager til at vi oplever stress, det kan være dårligt arbejdsmiljø, for lidt tid og for mange gøremål, økonomiske problemer, sygdom og meget andet.

Uanset hvad, hvis vi lever i uoverensstemmelse med vores egen natur for længe, kommer for langt væk fra dem vi er inderst inde, så vil nervesystemet begynde at sende signaler om at noget er galt.

Hvis vi lytter til signalerne og tager hånd om vores situation, så kan vi finde vejen tilbage i balance. Hvis vi overhører dem, kan vi komme ud på en meget stor omvej før vi finder hjem igen.

På dette kursus vil du få enkle teknikker som kan hjælpe dig til at finde ro i dig selv, og give dig et større overskud til din hverdag.

Måske finder du overblikket til at se de eventuelle forandringer som er nødvendige for at skabe overensstemmelse imellem hvordan du lever dit liv og hvad du rent faktisk kan holde til.

Vi mødes mandag d 13, 20 og 27 januar, og d 3 februar kl 11.45-12.45. Dette er et supplement til din yogapraksis. Du kan fint tage klassen kl 10-11.30 om mandagen 🙂

Pris for deltagelse er kr 400. Du kan tilmelde dig enkelte mandage for kr 125 pr gang, hvis der er ledige pladser tilbage, fra d 10 januar. Tilmeld dig her