first page

Vi har begge mange års erfaring, og en stærk Iyengar yoga praksis med os. Undervisningen er derfor målrettet både til den enkelte yogaelev, med individuelle instruktioner, og til gruppen som helhed.

Yoga

Yoga handler om at lære os selv og vores vaner bedre at kende. Vi ønsker at blive klogere på vores fysiske og mentale mønstre, og uhensigtsmæssige vaner. Derigennem kan vi skabe positiv forandring i livet, der hvor vi ønsker det. Mange forbinder Yoga med en enten meget udfordrende fysisk praksis, eller en ren wellness-time. Vi vil altid arbejde med at finde balancen. Vi søger det sted hvor du bliver udfordret og kan skubbe til grænserne, uden at miste dig selv. Når du går til yoga hos os, kan du uanset dit niveau forvente at blive mødt og udfordret både fysisk og mentalt. Vores mål er at hjælpe dig med at bringe dig selv lidt ud af din tryghedszone, på en måde, der langsigtet lader dig opbygge din styrke og dine evner. Du vil aldrig møde den samme undervisning fra gang til gang, men meget vil gå igen. En klasse kan f.eks have fokus på skuldre og nakke, eller de stående asanas, eller restorative stillinger.