Yoga & The Psycho-Spiritual Theory Of The Gunas

En online Yoga-filosofi og Iyengar Yoga-Workshop med Gitte Bechsgaard og Sheila Haswell.

Tilbydes i samarbejde med Leela Grethe Hansen og Yoga Centrum Gøteborg.

 

Kære Yoga-entusiast

Vi har nu taget hul på efteråret og netop denne årstid er god til at gå dybere, en god tid til indadvendt reflektion og fordybelse i din yoga-praksis. Af og til glemmer vi at vores Yoga kan hjælpe os til at være bevidste tilstede i livet, give os energi til hverdagen, styrke vores prioriteringer og holde intentionerne nærværende. 

Er du interesseret i at forbinde din Yoga-praksis med filosofien bag?

Hvis du har lyst til at lære om filosofien bag din Yoga, og forbinde din fysiske asana-praksis med den traditionelle viden som er fundamentet for Iyengar Yoga, så får du alletiders mulighed d 17-18 oktober. 

I samarbejde med Leela Grethe Hansen fra Gøteborgs Yoga Centrum, og Gitte Bechsgaard og Sheila Haswell inviterer vi til et online weekend kursus i Iyengar Yoga og filosofien bag, med udgangspunkt i Patanjalis Yoga Sutras. 

                                 Admin bar avatar

Gitte Bechsgaard vil undervise i Yogaens mange forskellige betydninger og bl.a beskrive den renselsesproces som din yogapraksis er. Du vil bl.a høre om de tre Gunaer, og hvordan viden om deres indvirkning på dig, kropsligt, emotionelt og intellektuelt, kan være et kraftfuldt redskab til at skabe balance, ro, energi og styrke i dit liv. 

Gitte Bechsgaard har en meget stor viden om den klassiske yoga-filosofi, hun er en dygtig formidler, og hun formår ikke mindst at gøre filosofien umiddelbar genkendelig og vedrørende.
Du kan læse meget mere om hende her

                                 Admin bar avatar

I Iyengar Yoga-undervisningen med Sheila Haswell, vil du opleve hvordan du rent praktisk kan integrere den viden i din Yoga-praksis, så filosofien bag yogaen bliver omsat til redskaber du kan bruge i dit daglige liv. 

Sheila Haswell er Senior Iyengar Yoga lærer fra England, og hendes undervisning bærer præg af mange års erfaring, engelsk lun humor og stor omsorg for den enkelte. Læs mere om Sheila her

Prisen er kun 950 SEK, og tiderne er, både lørdag og søndag, kl 10-12 og 12.30-14.30. Du skal tilmelde dig via Gøteborg Yoga Centrum, her kan du også læse mere om kurset

Den eneste forudsætning for at være med, er at du har en interesse for Iyengar Yoga og er nysgerrig på filosofien bag. Undervisningen vil være på engelsk.

Læs mere og tilmeld dig her!

Jeg glæder mig og jeg håber at vi ses!
Kærlige hilsener
Lone