Hvorfor dyrke yoga?

Hvorfor dyrke yoga?

Utthita trikonasana – the most widely practised pose

“A calm and modest life brings more happiness than the pursuit of success combined with constant restlessness”                                                                                                                              – Albert Einstein

Oprindelse

Yoga opstod i Indien for måske 5000 eller 10.000 år siden. Det er en lære, som er blevet overbragt fra mund til mund siden dengang. Yogaens ophavsmænd var måske de første, som satte spørgsmålstegn ved virkelighedens beskaffenhed, og som begyndte at få en forståelse af den indre verden.

Yogaens nytte i en moderne verden

 I en omskiftelig verden med utallige udfordringer og deadlines kan yogaen være et anker. Yoga kan forbedre alle aspekter af ens liv på en systematisk måde.

Yogalæren kunne ikke være mere relevant i den moderne verden. Det er ved at skabe forbindelse til alle aspekter ved vores liv (for eksempel familie, miljø, arbejde og venner), at vi udvikler en følelse af global sensitivitet og glæde i vores samfund.

Hvad kan jeg forvente mig af yoga?

På et praktisk niveau er yoga en af de hurtigste måder at forbinde din krop og din hjerne på. Med en regelmæssig yogapraksis vil du opdage, at alle de små smerter, du plejede at have i din krop, hurtigt fortager sig, og en følelse af velvære viser sig.

På et åndeligt niveau er fordelene ved yoga grænseløse. Efterhånden som du kommer videre i din praksis, vil din forståelse vokse, og du vil høste dens fordele. Yogadyrkningen gør dit kendskab til dig selv og andre dybere. Den giver dit liv perspektiv og lader den bedste udgave af dig selv komme til syne.

Mere end bare træning

 Målet med yoga er en forening af forskellige aspekter af dit liv. Dette opnås via en daglig praksis, som indbefatter et fokus på krop, sind og ånd. Via denne praksis skaber du balance i dit liv og dit samspil med verden.

Ordet ”yoga” kommer af det sanskritiske ord ”yuj”, som betyder at forbinde eller forene. Yoga opstod i det gamle Indien og betragtes som en af de seks filosofiske skoler inden for hinduismen.

Selv om der er forskellige metoder inden for yoga, så bygger de alle sammen på en gammel filosofisk tekst, der hedder ”Yogasutra”. Den blev forfattet af Patanjali for cirka 2200 år siden og er en samling af 196 aforismer, som beskriver vores indre vej mod frihed og lykke.

Asanaerne

 Praktiseringen af stillinger (asanaer) er den mest almindelige form for yogadyrkning i den vestlige verden. Kroppen, åndedrættet og stillingerne bliver ”arbejdsmiljøet” for vores udvikling.

Yogasutraen er den filosofiske baggrund, som fungerer som retningslinjer. Uden den ville vi være som et vildfarent skib på havet uden udgangspunkt eller mål.

Yogastillingernes effekt

Yogastillingernes effekt er omfattende. De påvirker vores fysiske og psykiske velvære. Der er adskillige kategorier af stillinger, og hver af dem har forskellige virkninger. Her er nogle eksempler:

Stående stillinger skaber den rette balance mellem styrke og smidighed i dine muskler, knogler og led.

Bagoverbøjninger stimulerer kirtel- og hjerte-kar-systemerne. De er fremragende for mindre rygsøjleskavanker.

Foroverbøjninger fremkalder en rolig tilstand i hjertet og de indre organer. De dæmper indre uro og dulmer nerverne.

Omvendte stillinger giver energi. De øger de mentale evner, styrker viljen og fremmer følelsesmæssig stabilitet.

Efterhånden som du bevæger dig frem ad den yogiske vej, vil du begynde at mærke disse specifikke reaktioner i din egen krop og begynde at forstå yogaens interne logik.