Workshops, Asana til Pranayama


Generelt om Workshops i Iyengar Yoga:

Vi vil komme vidt omkring med de Asanas du allerede kender, introducere nye og arbejde med de omvendtstående stillinger og den genopbyggende Pranayama. Workshops giver dig mulighed for at gå dybere med din yogapraksis, både fysisk og mentalt.

Se datoerne og tilmeld dig her / See the dates and sign up here

Fordybelsen i vores yoga-praksis åbner døren til at udforske kroppen og sindet yderligere, herigennem styrkes evnen til at fastholde opmærksomheden og en dybere intelligens og bevidsthed opstår gradvist.

En dybere intelligens og bevidsthed giver os med tiden adgang til bedre at kunne skelne mellem de forbigående aspekter i livet, emotionerne som løber af med os og sanserne som trækker os rundt i manegen, og den uforanderlige essens i hver af os, der hvor der er sindsro og ren tilstedeværelse.

Rent praktisk betyder det bl.a at vi bliver bedre til at træffe de rigtige valg for os selv og vores nærmeste i livet. Vi bliver bedre til at mærke hvad der er autentisk og godt for os og hvornår det er tid til at træde tilbage og tage afstand.

Undervisningen tilrettelægges efterhånden som vi ser hvem der tilmelder sig. Udgangspunktet for fordybelsen kan f.eks være en gruppe af Asanas, et Sutra fra Patanjali’s Yoga Sutras eller nogle af aspekterne i yogafilosofien, såsom Purusa og Prakriti, de tre Gunas osv.

IMG_0117

Dette er en god mulighed for at fordybe dig i din yogapraksis.
Åben for alle med lidt erfaring med Iyengar Yoga

Workshoppen gennemføres ved min. 4 tilmeldte dagen før, kl 12.
Tilmeldingen er bindende 7 dage før!
Hvis vi kan afsætte pladsen til anden side, får du kursusbeløbet tilbage.